fredag den 16. juni 2017

Lazy Caesar Rosso Toscano (fra efter Jesu fødsel)

Der er sket det forunderlige, at redaktionens to halvdele efter en lang hiatus har opnået geografisk nærhed endnu engang. Store afstande, diverse udgaver af voksenliv og store "vigtige ting" har gjort det svært - for ikke at sige umuligt - at bedrive public service på discountvin-området i det omfang, vi har ønsket. Men nu skal det være slut, for nu gør vi det igen! I aften blogger vi bare rigtig meget live fra en hidsig taglejlighed på Istedgade, og vi er klar til at give jeres tilværelse den Ribena-culeur*, som den vitterlig fortjener. 

Det er enhver discountvinkenders drøm at kunne bestille dårlig vin hjemme fra stuen kun iført underbukser. Det kan du nu! Internettet har gjort det muligt at bestille alverdens pis from the comfort of your own castle, uden at internettet ved om du er en hund eller ej. Det gælder dog som bekendt ikke robotter, men eftersom robotter og mennesker/hunde ikke skal leve sammen, er det jo fint. Vi har shoppet denne flaske hos internetsupermarkedet nemlig.com, hvilket giver os nogle udfordringer i forhold til vores koncept, siden man ikke kan vælte ned i sin lokale sprøjtforhandler, og som en anden millenial plukke den flegmatisk fra de krom-skinnende hylder. Spontaniteten er væk, siden vi sander, at vi er gået ind i informationsalderen 2.0, og ingen behøver forlade deres skildpaddeskjold nogensinde igen. 






Det er vist ikke nogen hemmelighed, at vi her på bloggen ofte udvælger vine baseret på deres indpakning. Grunden til, at Marc har valgt denne aftenens første kattekvælervæske, er udelukkende baseret på det faktum, at der ligger en romersk kejser og slænger sig på etiketten. I ren Dionysos-stil ligger han og propper druer direkte fra stilk ind i sin fede mund, som enhver ægte levemand jo ville ønske sig han kunne gøre til evig tid. Den dovne kejser er et forbillede for alle, men måske især de trofaste stamkunder her på bloggen, der trods nogle lange halvlege følger i vores i bund og grund kampidiotiske vinprojekt.  

Selve vinen er overraskende behagelig at drikke - første slurk er lidt svær at bedømme, men efter nogle glas er man glædeligt ikke-overrasket. Den glider ned, men jo mere man bunder jo mere melder den klassiske pergament-belægning sig som en nærmest kærkommen tilstedeværelse (WE MISSED U OLD GIRL). Objektivt set kan man kun være imponeret over den meget vinagtige smag, og glad for, at pergamentationen indtræder meget sent i flasken. Det er vi glade for. Vi tror også at I kan blive ganske glade for denne vinagtige vin - ikke fordi vi vil sige, at det er en god vin, men den er solidt plantet i lortevinens overmiddelklasse. Det er en personlig vurdering, om man synes den er de 39,95 og fragttiden værd, men vi kan i hvert fald med ro i sindet sige "tell my wife: hello".   

*det er fransk for sovsekulør

39,95, 13,5% på Hemli' Flot Gom

lørdag den 29. oktober 2016

Castillo de Monlero aka en tur i edderkoppehuset

Det første glas får af en eller anden grund Marc i julestemning. Det bryder han sig ikke ubetinget om.Vi har her at gøre med det, som vi kun kan antage er Super Brugsens faste, dårlige vin - det de byder folk, der gerne vil have billig vin uden at skulle trawle sig igennem tilbudsudvalget. Vi har jo tidligere anmeldt denne drue anno 2009, hvis specifikke smag og karakter selvfølgelig stadig står knivskarpt i redaktionens erindring.

På etiketten fremturer bagmændende først med, at vinen har en "complex character". Det er vi ikke enige i. Vi har smagt med henblik på specifikt at vurdere kompleksiteten, og konklusionen er, at den her vin er ikke mere kompleks end bogen "Totte bader", der handler om Totte, der bader. Efterfølgende påstås der, at druen er plukket "at just the right moment". Om dette betyder, at druen har været så god, som den kunne blive, eller at den blev plukket sekundet før en stiv spanier overpisser hele vinstokken (for sådan ER DE), må stå hen i det uvisse. Dernæst tales der om "ripe fruits" og "a lingering and satisfying finish." Vi kan straks gå med til, at den bliver hængende, men det er ikke sikkert man vil have det. Denne Tempranillo er lidt svær sådan lige at feje af bordet. Som Mart siger: jeg har det jo godt. Og ja - på trods af, at det er en faktisk meget sur og lidt tør vin, som man for guds skyld ikke skal lade ligge på det bagerste af tungen, så har vi det efter næsten tømt flaske ret godt. Man bliver varm og glad indeni, og der er ikke nogle af de sure opstød og klamme backlashes, som vi ellers har vænnet os til. Den giver ikke engang blå tænder. Så i den forstand, set i relation til feltet af dårlige vine i almindelighed, er den faktisk ganske tilfredsstillende. Vi gentager gerne det efterhånden velkendte faktum, at de to primære kriterier for, om en vin i Discountvin-øjemed klarer sig godt er, at man hverken kaster op eller har lyst til at hælde den ud. At vinen ender i kroppen og bliver der. Så er det godt. Og det er den her vin, selvom den gør lidt ondt at sluge.

P.S.: Sådan staver man til den lyd Lart udbrød, da han tog første slurk: ktlssss-rrrrp-ccrrrgg!

35 kr., 13% i Svupperbussen


lørdag den 23. januar 2016

Cocky vin de France aka Kondomvin

I aftenens fuldstændig uoplagte anledning er det ingen ringere end den ægte nordjyde Mikton O-til-den-Bæws, der sidder på den anden side af bordet og skal kvæles i et forfærdeligt produkt. Han lægger efter første slurk ud med at få på plads, at vinen er lavet på dadler. Det virker ikke mindre plausibelt af, at den eller de halvskabninger, der står bag omtalte produkt, ikke har gidet informere om, hvilke druer væsken er kogt ind på. En meget aggressiv plastikagtig smag gør det klart, at vinen før tapning har ligget til lagring i balloner, hvilket måske er originalt, men også pissedumt.

Flaskens etiket er ellers overbevisende hipt skåret. Med en hane der poserer på en væltepeter ved siden af navnet Cocky, tænker man uvilkårligt på strunke ungersvende på en vinbar, der nikker til rødkindede studiner gennem glasfacaden. Men den cockiness der er tale om her, er mere ligesom drengefnis fra en teenager der smører hundelort på en brevsprække. Fuck dig siger den. 

Der er ikke mere at sige om den her vin. Kan anbefales, hvis du skal drikke en rotte fuld. 

Fuck den.

torsdag den 19. november 2015

Galeón España 2014 aka tis der har været verden rundt med krigsskib (Netto)



Når man en regnfuld torsdag eftermiddag midt i Netto har besluttet sig for, at der skal købes dårlig vin, er næste skridt at bestemme sig for, hvilken dårlig vin, man faktisk skal have med hjem. Når så man øjner en strunk flaske med et skib på etiketten, og derefter kan konstatere, at den er på 13,5%, så er det nok dén man vælger. Der er ikke så meget at rofle om. Derfor er første anmeldelse siden ultimo juni dedikeret til alle søens folk og dem, der tegner skibe. Veni, vidi, vini. 

Det er som om vores bedømmelse af vinen gennemgår tre stadier. (1) er en klar "puha", hvor en gennemtrængende, asket bismag dominerer. Derefter er (2) alligevel en mere "okay, måske kan man godt drikke det her, hvorefter (3) er "egentlig faktisk puha". Man kan måske sige, at vores indledende forståelse af vinen "sejlede" en smuleÆHÆÆÆHÆÆÆ. 

Men vi må komme med en indrømmelse. Redaktionen er dybt splittet i bramsejleneØHEHHE omkring hvorvidt det er eftersmagen eller den smag der kommer før eftersmagen eller selve smagen der er værst. Man kan måske her påstå, at bølgerne går noget højtEHEHHE, men det skal dog nævnes, at vi ikke er så uenige endda, at vi ikke lige kan toppe hinandens glas op og arbejde på en konstruktiv conduite i kabyssenHÆÆ. Man skal ikke bare sådan kaste sin gentleman over bagbordÆHEHHEE grundet små beskøjtereEHHEE. 

Vi er enige om, at vinen ikke er god, men vi er dog kommet frem til dette: Galeón España ligger i top 50% af alle de vine, vi nogensinde har anmeldt. Det får os som en fodnote til at konkludere, at vi har anmeldt noget værre pis. Men det vidste vi jo godt.  


pleasant juicy ending

silky fruity palate

;)))))))))

13,5%, 30 kr i Planketto

lørdag den 20. juni 2015

Diamond Hill Cabernet/Merlot (Gode Lange Druer)


For nogle uger siden gik der rygter om en falsk brunellovin i omløb i landets supermarkeder. Efter forgæves at have forsøgt at få fat på den, må vi nu tage til takke med dagens fangst. Til trods for dette, er en spændstig tilbagekomst ikke desto mindre nu en realitet, og vi har på redaktionen påtaget os opgaven at anmelde tre liter vin fra oppustelig hovedpude. Den nærværende 3-liters basse er faktisk slægtning til en Diamond Hill, vi har anmeldt for år tilbage, der var kogt på Cabernet-Shiraz. 

Produceren påstår, at "duften byder på nuancer af solbær og andre modne skovbær". Det kan vi hermed afvise. Den lugter af flis, mener i hvert fald den halvdel af redaktionen, der har skovlet ~8 tons af lortet ned i trillebører i den forgange uge. Den anden halvdel tænker igen og igen: "Hvad fanden ka' jeg lugt'?" Sådan en vin der aldrig rigtig har fået lov at modne, fordi den bare skal tæskes ud så hurtigt som muligt. 
Det er efterhånden en klassiker, at vi må forfalde til neutralitetens tørre sprog, når vi anmelder disse mærkelige døde druesafter. Som det også netop er antydet, så kender man gerne de stygge middelmådighedshøjborgsvine på, at de beskrivelser af duft, smag og farve, der pryder indpakningen, sjældent er sandfærdige. Smagsmæssigt gætter vi på, at de i stedet for at have brugt Cabernet og Merlot bare har brugt hhv. røde og grønne cocktailbær [se billedet nederst på siden, red.] Der er grundigt belæg for at påstå, at denne "vin" faktisk er fremstillet af dét, man vrider ud af en kat som man har med i bad og er meget forelsket i. Man skal for alt i verden vente med at vride katten, til man er smaskforelsket, for ellers kan man risikere at posen ikke fyldes eller, endnu værre, at stadset bliver mere gennemsigtigt end hvad godt er.     
Formildende aspekter ved denne vin kan trods alt påpeges. Efter adskillige store glas virker den bestemt som en væske, man kan hælde grovstore mængder af ned i kraniet, uden at få kvalme eller afgå ved døden. De solide 14% er pakket fornuftigt, omend kedeligt ind i en noget tør og sur flis-smag, som dog ikke sætter sig i solar plexus. Samtidig er vi utrolig glade for poseindpakningen, da vi mener at vinen egner sig godt til festivalbrug. Vi bemærker, at vi i vores tidligere anmeldelse af denne vins bastardbror netop ærgrede os over at den kom i glas og ikke i pap. Måske har produceren læst vores anmeldelse og er kommet på bedre tanker. Man kan i hvert fald mene, at en så uimponerende vin, der kun egner sig til kampdruk, bør være pakket ind i folie frem for flaske. 

OBS!: Produceren anbefaler på æsken, at din temperatur ved servering er mellem 16 og 18°C. Dette finder vi mærkeligt. Test selv - på eget ansvar.

"Morten Korch er forresten vores George R.R. Martin."

14%, 129 kroner i LøgBjerg.

Link til tidligere anmeldelse: http://discountvin.blogspot.dk/2011/07/diamond-hill-shirazmerlot.html
_______________________________________


fredag den 9. januar 2015

Bellani Rosso Puglia aka Sur Far (Aldi)


Der sker ved første smag en mindre fejl, da Lars forestiller sig vinen som noget, der lige er poppet ud af en hinde af husblas. Det viser sig primært at være en effekt af nylig tandbørstning, men den næste og mere troværdige dom er at den mest smager af pap og noget koldt. Marc mener, at det er sådan en vin, man går hen og bliver rigtig træt af. Den går fra tør til bitter hurtigere end du kan sige italiensk pisvin - dermed også at forstå, at den smager lidt af en frygtelig Tom Collins.  

På bagetiketten står der at vinen skulle indeholde "noter af urter og chokolade". Vi gætter på at urterne er tidsler fra Litauen, men at "chokolade" simpelthen må være en slåfejl. Der skulle nok have stået enten "promenade", "forladt lade" eller "remoulade". Faktisk har denne putte en ganske flot rød farve, som ville have klædt den, hvis det var saftevand vi drak. Det får Marc til at snuse meget intenst ned i sit glas. Dog efterlader den dig med en sikker af erkendelse af, at du har drukket vin, men også med en erkendelse af, at du har været dum nok til at købe den i Aldi. Du ender med at sidde og skule over kanten af dit glas mens du forsøger at bekæmpe tanken om den husblas din krop nu skal skille sig af med :( 

Det er sådan en vin, hvor du rigtig skal bide sammen, når du synker, hvis du drikker for meget af den. Hvor meget dét er kan være relativt, men vi anbefaler at hælde de sidste ca. 10 kr. af flasken ud. 

Vi vil have flere soldater i vores vin! 

13,5%, 30,95 i Kwalt i 

fredag den 3. oktober 2014

Kangaroo Ridge Cabernet Sauvignon (Lægen er på trapperne)



I dag har vi valgt at udsætte vores slatne anmelderganer for en 3-liters satan - for det er en satan - fra Australien. Den primære grund til, at den er blevet valgt som aftenens hovedperson er, at den var billig og har en kænguru som logo. Vi har så meget vin, at vi vælger preemptively at anmelde den i tre etaper. Fair skal være fair, og en lortevin viser sig nogle gange at ændre karakter, jo mere af den man indtager. Det håber vi virkelig, at denne her gør. 

Dette var enden på første etape.
Dette er anden etape.

Lægen er nu trådt ind af døren, og han skænkes straks et glas. Den første reaktion er ikke ulig redaktionens: Puha. Den er lidt harsk. Den er lidt sur. Den er lidt kvalm. Den er lidt bitter. Den er mange ting. Mest af alt er den bare IRRITERENDE! Er den mere dårlig end den er karakterløs, eller er den mere karakterløs end den er dårlig?
Vi har indset at vi ikke kan bruge nogle af vores sædvanlige go-to-betegnelser. Den er hverken pergamentet, har ribenakant, eller smager af smør. Vinen skal have props for at tvinge os til at udvide vores i forvejen retarderede ordforråd. Nye tønder, måske? Det finder vi ud af.

Dette var enden på anden etape.
Dette er tredje etape.

Vi har nu taget fra, boxen er blevet lettere, og vi er blevet fuldere. Her på højrebet har redaktionen en mindre diskussion med sig selv og sin kontrolgruppe: den er ikke enig med sig selv om hvorvidt vinen faktisk ændrer karakter jo mere man drikker af den, eller om det blot er det faktum, at den beruser ved indtagelse, der gør, at man ikke længere mærker dens grimme ulækre lortesmag (desforuden; spegepølse burde ikke mærkbart influere smagen, siger huslægen, red).

Om ikke andet er vi blevet fulde. Vi må nok indse at vinen har trukket os rundt i manegen. Den vidste godt, at den selv var dårlig, og håbede på at vi, i vores anmelderrus, ville drikke nok til faktisk at blive fulde nok til i apati at opgive at sige mere om denne gennemførte middelmådighedshøjborgsvederstyggelighed. Vi ved det - den ved det. Den er de ligegyldige konsumprodukters selvopfyldende profeti. Den er der indtil du accepterer at den er der. Den er lækker på samme måde, som AU er verdensklasse. Thank you, Bertel Haarder. Come again. 

Dette var tredje etape.

13,5%, 100 kr i flødesex.