lørdag den 19. februar 2011

En rejse gennem Fakta Quicks vingård, tilsat King of Limbs (skrevet i realtime)

Marc og Per (de to flotte værter fra studenterradioprogrammet Radio Karty) begiver sig ud på en kæntrende tour de force af mishandlede druer og Radiohead-rehash. Med priser fra 21,95 til 33.95 er der lagt op til en regulær sisyfos-aften med salte tårer og blå tænder.

Rincón Del Sol, 2009
Flasken er grim. Den umiddelbare smag er sammenlignelig med en lillebitte lussing, eller en argentinsk diktator (hvis der har været sådan en) -s pis, men den forsvinder hurtigt. Derefter smager den af vand, og du er et lille skridt nærmere den brandert, der virkelig tillader dig at sætte pris på Thom Yorke og co.'s nyeste værk. Den slutter af med en sær brændende fornemmelse omkring adamsæblet.

En uimponerende første etape, der kan anskaffes for den nette sum af 31,95, der måske er bedre brugt på en pakke PoKéMoN-kort.









Croix Saint Martin
Vi opper anten med en 2 kr. dyrere, sødt spritduftende vin fra Frankrig, der medfører den demoraliserende opfattelse, at vi efter to dårlige vine kun har den billigste tilbage (og får brug for reload fra 7-eleven). Klynkeriet skrues dermed op med Bright Eyes. Det kræver en bevidst indsats at smage på vinen, der forræderisk lægger ud med en Pynchonsk anonymitet og følger op med en ubarmhjertig brænden i halsen (som at falde gennem evigheden med en balrog), der om ikke andet giver en vis følelse af mandighed. Alt det for 33,95.








Merlot, Vin de France
Vinen får Marc til at savle. Som eftereffekt, ikke i forventningsglæde. Den smager surt og en lille smule af smør. "Jeg tror, det er en vin, der er god at blande op med øl.", siger Marc lige pludselig, med mærkbar påtaget entusiasme. Et Dionysisk hail mary, resulterende i et: "Ikke dårligt. Ikke dårligt.... Eller jo." Vinen er dum og dårlig, men hvad havde du ellers regnet med? 21,95.

Denne vore leveres eulogi burde have været postet for en halv time siden, hvor den egentlig var skrevet færdig, men det virkede nødvendigt at tømme Merloten til sidste ubehagelige dråbe først.

God aften!





Random samtaleuddrag (i kronologisk rækkefølge):

"Han kørte sådan 10.000 kilometer bare for at skrive Ayn Rand på USA."

"Hvordan får jeg den til at holde op med at være fed?" (DSHOIG)

"Men jeg har lidt en aversion mod hvide mænd, der bruger autotune."

"Meningen med det her er jo også, at vi skal opfinde nye ord."

"Jeg kyssede med ham i går."

"Du ligger fandme sjovt lige nu."

"Skinker sover ikke."

"Man kan jo ikke være pædofil og død samtidig."

"Der er ikke noget tidspunkt på året, jeg hader mere end ugen efter Roskilde."

"Dibs på Richard."

"Crazy as a loon, carrying a harpoon."

torsdag den 17. februar 2011

Canepa Merlot Classico 2010

Undertegnede har det med vin, som rockstjerner har det med kvinder: det handler om kvantitet fremfor kvalitet. Chancen for, at hun kommer med i bussen er alligevel forholdsvis lille, så det handler om at sætte munden for og give den gas, mens tid er. For vi lever desværre ikke længere i det 19. århundrede. Hvis det skulle ske, at vi drikker vin til Wagner, er det alligevel på falsk løbepas. Vi er børn af en forvirret tid, og denne blog - dette arnested for pissedårlig vin - eksisterer for at holde hævd om vores evne, ret og vilje til i en sådan umulig tidsalder at drikke os fra sans og samling for en halvtredser eller deromkring, selvom stedfædre, gode venners onkler og bedrevidende chefer konstant fortæller os, at vi hverken har evner, rettigheder eller viljestyrke. De ved ikke hvordan det er at drikke lowbrow - at drikke kosmisk dårlig vin uden at trække en mine og derpå, dagen efter, som en sløret biperson i en pilot til et tv-drama ingen ser, at gå i supermarkedet og købe mere. Men uden mere vrøvl:



Den oplevelse, som denne Merlot fra Chile umiddelbart står for, kan egentlig passende sammenlignes med en U2-single - det er så forbandet genkendeligt og ulækkert, at man ikke engang orker længere at overveje, hvorfor det overhovedet blev fremstillet i første omgang. Er "produceren" på crack, og hvorfor overhovedet forsøge at lægge skjul på, at der er tale om en drue der bare not er blevet til vin på ordentlig maner? Man må blot acceptere den aggressiv tørhed og den falske fylde, hvormed denne chilener lægger sig om gummerne, og sluge - sluge og være glad for, at vinen har samme effekt på dig, som Bono har på gymnasiepigerne. Du bliver klog, godhjertet og liderlig, og så er der ingen Verden, der længere kan stoppe dig. 39.95 i Super Brugsen.

Binazzo Valpolicella 2008

Dette er en helt ny blog, og dermed et helt nyt projekt. Projektet går i al sin almindelighed ud på at vi drikker discountvin, og derefter anmelder det. Men konceptets hovedprincip er, at man anmelder vinen mens man er under indflydelse af selvsamme. Vi giver det at drikke vin et gonzo-element, så du ikke selv behøver at trave igennem den ørken, der hedder vildt dårlig vin.
Men grunden til at du er endt på denne blog, er jo at du gerne vil være fuld, godt, billigt og hurtigt, så ikke mere pis, her er den første anmeldelse af en discountvin.

Jeg er normalt en fransk-vin-mand. Jeg ved ikke om det faktisk er en fordel, men jeg synes virkelig bare det er bedre. En tur i fransk vinland gør åbenbart noget ved en. Men jeg må virkelig indrømme at den her italiener var nice. Den bød ikke rigtig på de vilde nuancer, men som en vin man drikker inden en anden vin, der bare er vildt dårlig, så er den god. Denne vin kan, hvis brugt rigtigt, sørge for at du ikke bruger alt for mange penge på vin, du alligevel ikke kan smage. 50 kr i Kiwi.